Botox, filler, peelinger og laser — vurderet og udført af hudlæge. Vi lægger os altid i den diskrete ende, og siger fra hvis et ønske trækker ansigtet væk fra dit eget udtryk.
Jeg var lidt nervøs inden min første botoxbehandling, men jeg blev mødt af så søde og professionelle medarbejdere, at jeg hurtigt følte mig tryg. Resultatet er virkelig naturligt – præcis som jeg ønskede.
Julie Botoxbehandling
Jeg ville gerne have lidt mere fylde i læberne, men uden at det blev for meget. Det tog kun få minutter, og jeg gik derfra med det fineste, naturlige resultat.
Sara Fillerbehandling
Jeg har døjet med ar og rødme i huden i mange år. Laserbehandlingen har virkelig gjort en forskel – min hud ser renere og mere ensartet ud, og jeg føler mig meget mere selvsikker nu.
Ilona Laserbehandling
Efter behandlingen føles min hud mere jævn og friskere. Jeg kan se en forskel i hudens struktur og tone.
Karina Kemisk peeling
Jeg følte mig i trygge hænder hele vejen. Resultatet med botox blev bedre end jeg turde håbe på.
Signe Bekymringsrynke
Alle forløb tilpasses individuelt efter hudtype, historik og mål. Er du i tvivl om hvad du har brug for, er konsultationen stedet at starte — ikke prislisten.
Du konsulteres af klinikkens hudlæge, før noget besluttes. Fraktioneret CO2-laser, subcision og TCA-CROSS udføres altid af speciallæger i dermatologi — det er også dem der vurderer, om en hudforandring skal undersøges nærmere, før den fjernes.
Vi gennemgår behov, risici og muligheder, og noterer allergier, medicin og relevante helbredsoplysninger. Derefter får du 48 timers betænkningstid, som reglerne foreskriver. Ingen behandling samme dag, ingen beslutning i stolen.
Den bedste kosmetiske behandling skal ikke se behandlet ud. Vurderer hudlægen at et ønske ikke vil understøtte dit naturlige udtryk, siger han det — også når det betyder at du går herfra uden at have booket noget.
Seks områder. Tryk på et af dem, så åbner hele prislisten i et vindue — du bliver liggende samme sted på siden. Konsultationen er gratis i alle kategorier.
Botox afslapper midlertidigt overaktive ansigtsmuskler, så rynkerne glattes ud. Effekten viser sig fuldt efter 14 dage og varer typisk 3–6 måneder. Vi tilbyder en opfølgende kontrol efter 14–21 dage, hvor resultatet vurderes og justeres.
Behandlingen kan tidligst gennemføres 2 døgn efter forundersøgelsen, hvor du giver samtykke. Gravide og ammende må ikke få botox.
Bestil tid til detteVi anvender kun ikke-permanente fillers med hyaluronsyre, som nedbrydes naturligt i kroppen og kan justeres over tid. Effekten er øjeblikkelig og varer typisk 6–12 måneder. Skinbooster og Profhilo arbejder anderledes: de tilfører fugt og spændstighed indefra frem for volumen.
Filler
Skinbooster
Profhilo
Et Profhilo-forløb er altid personligt og kan ikke kombineres med andre kampagner, tilbud eller rabatter.
Bestil tid til detteVi bruger glykolsyre, Jessner og TCA afhængigt af hudtype og behov, og arbejder i tre niveauer: overfladisk friskner hudens øverste lag op, medium arbejder på fine linjer, solskader og pigment, og dyb giver den mest omfattende fornyelse med længere helingstid. TCA-CROSS er en punktvis variant til dybe enkeltar.
Kemisk peeling
TCA-CROSS
Let rødme, afskalning og øget følsomhed er almindeligt efter en peeling. I sjældne tilfælde kan der opstå pigmentændringer — risici gennemgås altid inden behandlingen.
Bestil tid til detteFraktioneret CO2-laser laver mikroskopiske, kontrollerede skader i huden, mens vævet omkring forbliver intakt. Det sætter gang i hudens egen heling og danner nyt kollagen. Alle CO2-behandlinger udføres af hudlæge specialiseret i dermatologi. Regn med 4–7 dages restitution og fuld effekt efter 3–6 måneder.
Rynker og hudfornyelse
Ar og strækmærker
Inden behandling mødes du til konsultation med hudlægen mindst 48 timer før. Undgå sol og solarium i mindst en måned før, og brug solcreme med SPF 30+ som forberedelse.
Bestil tid til detteIPL Rejuvenation bruger intenst pulserende lys til at lysne rødme, sprængte kar og røde akne-ar — helt uden nåle, kirurgi eller lang helingstid. Typisk anbefales 2–4 behandlinger, og fuld effekt viser sig 4–6 måneder efter sidste behandling.
Undgå sollys og solarium efter behandlingen, og brug solcreme med høj beskyttelse på det behandlede område.
Bestil tid til detteVi fjerner seboroiske vorter, skin-tags, hæmangiomer, milier, xanthelasma, syringomer og kondylomer. De er som regel harmløse, men kan genere både kosmetisk og fysisk. Før behandling undersøger hudlægen for tegn på hudkræft. Resultatet er der straks, og holder i årevis.
Fjernelse af gevækster
Subcision
Subcision kræver typisk 2–4 behandlinger, og resultatet bliver gradvist synligt over 4–8 uger.
Bestil tid til detteVi prioriterer høj kvalitet i både udstyr og behandlinger. Tryk på et billede for at se det i fuld størrelse.
Abdiweli Awil er speciallæge og indehaver af klinikken på Østerbro. Han udfører selv konsultationer og behandlinger.
Din konsultation ligger altid hos hudlægen. Selve behandlingen udføres af klinikkens kosmetiske sygeplejerske eller den ansvarlige dermatolog, afhængigt af hvad der skal laves.
Mit arbejde drives af en ægte passion for at skabe resultater, der fremhæver det naturlige og harmoniske i hvert ansigt. Derfor er jeg heller ikke bange for at sige fra, hvis jeg vurderer, at et resultat ikke vil understøtte det naturlige udtryk. Abdiweli Awil
Er dit spørgsmål ikke med, så tag det med til konsultationen — den koster ikke noget.
Vi følger altid Styrelsen for Patientsikkerheds retningslinjer. Derfor skal du først konsulteres af klinikkens hudlæge, hvor du får både mundtlig og skriftlig information om behandling og forløb. Efter konsultationen får du to døgns betænkningstid, så du kan tage dig tid til at overveje mulighederne.
Smerteoplevelsen varierer fra person til person. Ved botox beskrives den ofte som stikkende eller prikkende, men kortvarig, da injektionerne gives med en tynd nål. Ved filler oplever de fleste kun mildt ubehag, og vi kan lægge bedøvende creme på inden. Er du nervøs, så sig det til din behandler — vi hjælper dig gennem det.
Gravide og ammende må ikke få botox, da virkningen på fosteret eller barnet ikke er kendt. Det frarådes også, hvis du har haft en allergisk reaktion på botox eller dets ingredienser, eller hvis du har neurologiske sygdomme som myasthenia gravis eller Lambert-Eaton-syndrom. Er der en aktiv infektion i området, skal du vente, til det er helet.
Effekten varer typisk mellem 6 og 12 måneder afhængigt af området og dit stofskifte. Vedligeholdelsesbehandlinger kan forlænge resultatet. Vi bruger kun ikke-permanente fillers — de nedbrydes naturligt og kan justeres over tid. Permanente fillers holder længere, men er samtidig mere risikable, og dem anbefaler vi ikke.
Typisk 2–4 behandlinger afhængigt af hudens behov og det, der behandles. De første resultater ses efter cirka en uge, men fuld effekt viser sig efter 4–6 måneder. Resultaterne er langvarige, men huden fortsætter naturligvis med at ældes.
Sollys, solarium og skrap hudpleje. Brug solcreme med høj beskyttelse (SPF 50+) og følg hudlægens instruktioner. Huden er rød efter behandlingen og kan hæve; efter 3–5 dage skaller den og bliver let rød, hvilket aftager de følgende dage. At undgå sol er vigtigt for ikke at få pigmentforandringer.
Let rødme, afskalning og øget følsomhed er almindeligt. I sjældne tilfælde kan der opstå pigmentændringer. Vi gennemgår altid risici med dig inden behandlingen. Hvor ofte du skal have en peeling afhænger af hudtype og problemstilling — som regel anbefaler vi en serie behandlinger med passende mellemrum.
Ja, men aldrig uden at kigge på den først. Før vi fjerner en seboroisk vorte eller anden hudforandring, undersøger hudlægen for tegn på hudkræft. Er der noget, der skal ses nærmere på, siger vi det — i stedet for bare at fjerne det.
Fortæl hvad du gerne vil have gjort — eller hvad du er i tvivl om. Vi vender tilbage med tider.
Slagelsegade 1, 4. sal tv
2100 København Ø
Vælg den behandling du vil vide mere om, så kommer vi tilbage til dig med tider. Konsultationen er gratis og forpligter dig ikke til noget.
Vi bruger kun oplysningerne til at svare dig.
Foretrækker du at ringe? Ring 31 11 11 70